• Nyhed | Brug Jobordbogen til at blive klogere på jobsøgning •
Luk
Danmarks nye jobportal
Menu
Illustration af mand der banker søm i hånden

Karens

Hvad betyder det?

Karens betyder at du ikke får udbetalt dagpenge, på trods af at du er fuldt berettiget. Pr. 1. juli 2017 optjener man som ledig dagpengemodtager én dags karens hver fjerde måned. Den ene dag vil blive fjernet fra den fjerde måneds dagpengeudbetaling. Du kan undgå at optjene karensdage hvis du arbejder mere end 148 løntimer inden for de fire måneder.

Sidst opdateret
September 28, 2021
Defineret af Arbejd.coms
Magnus Villumsen
Content Creator
Relaterede begreber

A-kasse

En arbejdsløshedskasse eller a-kasse, som det oftest kaldes i folkemunde, er en organisation der sikrer dig økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed. A-kasser er ofte tilknyttet fagforeninger, og de sikrer vejen til at du kan få udbetalt dagpenge, og herved undgår at komme på kontanthjælp. At være medlem af en A-kasse er din sikring og tryghed på et til tider skiftende og usikkert jobmarked. Det er desuden langt mere favorabelt økonomisk at være på dagpenge end kontanthjælp. For at få udbetalt dagpenge af en A-kasse skal du have været medlem i et år, have arbejdet i minimum 52 uger inden for de seneste 3 år (med mindre du er nyuddannet), være til rådighed på arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende. A-kasser er desuden gratis for studerende, og tilbyder ofte relevante kurser til dens medlemmer.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021

Dagpenge

Dagpenge er en kompensation du får udbetalt af din A-kasse i tilfælde af at du bliver arbejdsløs. For at være kvalificeret til at modtage dagpenge skal du have været medlem i en A-kasse i minimum ét år. Det er derfor vigtigt at du melder dig ind som medlem i en A-kasse selvom du har et job. Hvis du mister dit arbejde, og du ikke har været medlem af en A-kasse i minimum ét år, så skal du i stedet på kontanthjælp, hvilket er en betydeligt mindre udbetaling. For at kunne få udbetalt dine dagpenge er der nogle krav du skal opfylde. Det kræver at du er registreret hos dit lokale jobcenter, og er aktivt jobsøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal sende jobansøgninger hver uge, og være parat til at starte i nyt arbejde med kort varsel. Du har ret til to års dagpenge over en treårig periode, men du kan genoptjene dagpenge ved at arbejde. Derudover er der en række krav til hvor mange løntimer du skal have arbejdet inden for de seneste år, for at du er berettiget dagpenge. Som studerende kan man hos de fleste A-kasser melde sig ind og være medlem uden betaling indtil at man er færdiguddannet. I tilfælde af arbejdsløshed umiddelbart efter uddannelse kan du godt få udbetalt dagpenge, så længe at du opfylder kravene om at være aktiv jobsøgende og arbejdsparat.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021