• Nyhed | Brug Jobordbogen til at blive klogere på jobsøgning •
Luk
Danmarks nye jobportal
Menu
Illustration af mand der banker søm i hånden

Personlige kompetencer

Hvad betyder det?

Dine personlige kompetencer er de egenskaber der knytter sig til hvem du er som menneske. Det er kompetencer som beskriver dit væsen, dine holdninger, væremåde og hvordan du arbejder. Er du kreativ eller analytisk, struktureret eller excentrisk, udadvendt eller selvstændig? Foretrækker du et arbejde med mulighed for at rejse, eller har du brug for en tryg og solid base? Svarene på spørgsmål som disse fortæller noget om din personlighed, og i dem alle ligger der forskellige kompetencer. Nogle personlige kompetencer, såsom at være engageret eller ambitiøs vil altid være vigtige for ens karriereliv, mens at det ikke er “bedre” at være god til at arbejde selvstændigt i forhold til at kunne arbejde i store teams. Den ene udelukker heller ikke den anden, og man vil som regel have nuancer af mange personlige kompetencer i sig. Det kan være godt at identificere sine personlige kompetencer, når man skal finde en egnet arbejdsplads. Derfor bruger virksomheder ofte personlighedstests til at kortlægge dine personlige kompetencer, men de er også værd at nævne i ens ansøgninger og CV, hvis man føler at de styrker ens profil i forhold til et specifikt jobopslag.

Sidst opdateret
October 12, 2021
Defineret af Arbejd.coms
Magnus Villumsen
Content Creator
Relaterede begreber

Engageret

Både som arbejdsgiver og arbejdstager er det vigtigt at udvise engagement, da det viser at du er interesseret i arbejdet. Som jobsøgende er det en essentiel del af ansøgninger og jobsamtaler at være engageret i virksomheden, arbejdsopgaverne mv. og at det kommer tydeligt til udtryk. Fortæl gerne hvad det er som gør dig interesseret, optaget eller følelsesmæssigt investeret i arbejdet. Dertil kan du udstråle engagement ved at researche på en virksomhed før at du skriver din ansøgning eller dukker op til en samtale. Det viser at det ikke blot er endnu en jobmulighed, men noget som du oprigtigt ønsker og er engageret i.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021

Ambitiøs

At være ambitiøs handler om at arbejde sig målrettet mod noget man ønsker at opnå; det kunne f.eks. være ens drømmejob. Som jobsøgende er det en god og vigtig kvalitet at være ambitiøs i sin søgning. Det betyder ikke, at man udelukker alle andre muligheder end ens højeste ønske, men at man ser mulighederne for at udvikle sig selv og sine kompetencer, med et mål for øje. Man kan ligeledes være ambitiøs i sin jobsøgning, ved at sætte forventninger til mængden og kvaliteten af ansøgninger man sender afsted. Det vigtigste ved at være ambitiøs er at man er vedholdende og hårdtarbejdende, for det er noget som arbejdsgivere hurtigt lægger mærke til.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021

Personlighedstest

Forskellige mennesker har forskellige kompetencer og præferencer, og for at finde den bedst egnede medarbejder til en given stilling, så bruger mange virksomheder personlighedstest til at danne sig et overordnet billede af ansøgere. Der findes mange forskellige personlighedstests, men alle sammen indebærer at du skal besvare nogle spørgsmål, hvorfra der udledes en generel persontype. Ofte vil det indebære nogle scenarier som du skal forholde dig til hvordan du ville håndtere, eller spørgsmål om dine præferencer på en arbejdsplads. Der kan også være et socialt aspekt i testen, for at finde ud af om du vil passe ind i arbejdsmiljøet. Som sagt bruges personlighedstests ofte ved ansættelse af nye medarbejdere, men det kan også være en måde som jobsøgende at forstå sine egne ønsker og egenskaber.

Se definitionen
Sidst opdateret
October 12, 2021