Virksomheder er ikke anderledes end os andre: det er rart, at den anden part interesserer sig for en. Så vis at du har læst op på virksomheden, anbefaler John Stærmose fra Staermose Industry.
Intro
Mit navn er John Stærmose. Jeg er administrerende direktør i en virksomhed, der hedder Staermose Industry. Vi forarbejder jern og metal.
Råd #1
Hvis du skal til en samtale, så sæt dig ind i virksomheden på forhånd. Læs om hvad virksomheden skriver om sig selv på deres hjemmeside. Du må gerne til samtalen spørge interesseret ind, til nogle af de ting virksomheden skriver. Det kan være, at de har nogle værdier, som du gerne vil vide lidt mere om.
Råd #2
Det viser interesse. Du kan evt. også lige undersøge om virksomheden for nyligt har udsendt en pressemeddelelse. Det kan være de har fået en ny stor ordre. Så sig tillykke med ordren og komplimenter dem for deres gode arbejde. Det giver et godt indtryk af, at du også er interesseret i at arbejde der, og at du vil være med til at fejre succeserne fremadrettet. Held og lykke.
Den frygtede jobsamtale. Sådan er det i hvert fald for mange. Vi har spurgt en række virksomheder om hvad de forventer, så du kan troppe op med en følelse af at være vel forberedt.