Dynamisk
Hvad betyder det?
Dynamik er en evne man kan besidde; at være fleksibel, omstillingsparat, handlekraftig og energisk. Man kan ligeledes bruge udtrykket om en arbejdsplads; altså et sted hvor tingene sjældent står stille og hvor forandring er en fast del af virksomheden. Det er vigtigt at forventningsafstemme med en potentiel arbejdsgiver, hvis det betyder meget for dig om du arbejder i et dynamisk miljø eller et mere traditionelt miljø. For den rette arbejdsgiver kan det være en stor fordel for dig, at du i din ansøgning får din dynamiske natur til udtryk.
Agil
Et af de seneste års store buzzwords i erhvervslivet har været udtrykket “agil”, hvilket i sin essens betyder smidighed. Ordet har forskellige betydninger hvor det bruges, f.eks. har “agil ledelse” og “agil systemudvikling” forskellige karakteristika. Uagtet, så betyder agil at noget hurtigt kan tilpasse sig nye situationer, feedback eller ændre organisering efter behov. Inden for softwareudvikling er “agile management” især populært, og beskriver en iterativ udviklingsprocess hvor kunders feedback løbende inddrages i en vedvarende udvikling af produktet. Skal man være en del af et agilt team kan det være en fordel hvis man trives med skiftende arbejdsopgaver, arbejdstimer og ledelsesstil.
Se definitionen