Jobagent
Hvad betyder det?
En jobagent er et digitalt værktøj som kan sende dig notifikationer så snart at et relevant job dukker op på jobportal. Jobagenter kan være yderst brugbare som jobsøgende, da de både kan spare en tid, men også kan gøre at man opdager relevante jobopslag langt før man ellers ville have. Det fungerer ved at man i bund og grund abonnerer på at modtage nyheder om nye jobs, som regel via mail. Jobagenten er altså en digital service, som automatisk finder jobs som du har valgt er relevante for dig, og sender dig en mail omkring det med det samme. Hos de fleste jobportaler kan du filtrere i din søgning når du skal finde jobs, og det samme kan du med din jobagent. På den måde kan du selv bestemme hvilke kriterier de jobs, som du får notifikation om, skal leve op til. Søger du f.eks. jobs inden for marketing, men kun i København, og til en vis løn, så kan du sørge for at jobagenten kun sender dig nyheder om sådanne jobs. Det kan også være smart selv hvis du er i arbejde, men gerne vil kende dine muligheder andre steder, uden at have tiden til manuelt at søge efter jobs.
Jobsøgningsstrategi
Når du er ledig og søger job, så er det utroligt vigtigt at være struktureret, motiveret og have en overordnet strategi for hvordan man tilgår jobsøgningen. Det handler nemlig ikke bare om, at man skal finde et job. Det handler om at man skal finde det rigtige job, og det har man lige præcis tid til at finde ud af, hvad er, når man er ledig. Det kan både være hårdt at være jobsøgende, da man vil opleve afslag og nederlag, og det kan være svært at finde motivation. En måde hvorpå at man bedst muligt tackler den udfordring det er at søge arbejde, er ved at lægge en plan. Se det som et arbejde, hvor du har tidspunkter på dagen hvor du søger, og sætter deadlines og krav til din søgning, f.eks. hvor mange jobsamtaler du vil komme til på en måned. Derudover er det en god idé at starte ud med at brainstorme på dine drømmejobs, kortlægge dine faglige og personlige kompetencer, samt skrive ned hvilke værdier du vægter højt når du skal vælge en arbejdsplads. På den måde kan du find en balance mellem hvad du drømmer om og hvad der er realistisk, og på den måde være klar over hvad du søger. Husk at hold øje med hvad din fagforening og a-kasse tilbyder af hjælp, for der vil ofte være ressourcer, events, workshops m.m. fokuseret på netop at skabe din egen jobsøgningsstrategi.
Se definitionen