• Nyhed | Brug Jobordbogen til at blive klogere på jobsøgning •
Luk
Danmarks nye jobportal
Menu
Illustration af mand der banker søm i hånden

Jobcenter

Hvad betyder det?

Er du ledig så skal du tilknyttes et jobcenter i din kommune, hvilket vil være din base gennem jobsøgningen. Når du først bliver ledig så skal du melde dig som ledig i det kommunale jobcenter, for at du kan få dagpenge, og at de kan hjælpe dig med at finde job. Jobcenteret står for aktivering, hvilket er forskellige tiltag, såsom job med løntilskud eller virksomhedspraktik. De kan også hjælpe med videreuddannelse og opkvalificering, hvis det øger dine muligheder for job i fremtiden. Når du er ledig og tilmeldt et jobcenter, vil du blive kaldt ind til samtale løbende, og en vejleder vil guide dig i de krav der er for at få dagpenge. Hos din vejleder kan du også få hjælp til hvordan man laver en god jobansøgning, eller til at gøre dit CV mere attraktivt for arbejdsgivere. Jobcenteret er til gengæld ikke ansvarlig for at udbetale dine dagpenge; det er din A-kasse.

Sidst opdateret
September 28, 2021
Defineret af Arbejd.coms
Magnus Villumsen
Content Creator
Relaterede begreber

Aktivering

Aktivering giver dig som jobsøgende nye muligheder for at udvikle kompetencer og få erhvervserfaring. Senest seks måneder efter at du er meldt som ledig skal du aktiveres, men det kan ske med det samme, efter aftale med dit jobcenter. Aktiveringen foregår gennem dit jobcenter, og det dækker over fire forskellige muligheder: Virksomhedspraktik; Job med løntilskud; Vejledning og opkvalificering; Og nytteindsats. Formålet med aktivering er at hjælpe dig nærmere et job og det tilrettelægges i din jobplan i samarbejde med dit jobcenter. Nytteindsats bliver kun relevant hvis jobcenteret tvivler på din vilje til aktivt at være jobsøgende. Virksomhedspraktik og job med løntilskud er to muligheder for at prøve dig af i en virksomhed med henblik på senere ansættelse. Vejledning og opkvalificering er forskellige tilbud til dig som ledig, hvor du tilbydes kurser og uddannelsesforløb efter behov. Uanset modellen under aktivering vil du stadig være ledig og tilknyttet dit jobcenter. Det betyder også at du i aktivering stadig kan blive påbudt at acceptere et jobtilbud gennem dit jobcenter.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021

A-kasse

En arbejdsløshedskasse eller a-kasse, som det oftest kaldes i folkemunde, er en organisation der sikrer dig økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed. A-kasser er ofte tilknyttet fagforeninger, og de sikrer vejen til at du kan få udbetalt dagpenge, og herved undgår at komme på kontanthjælp. At være medlem af en A-kasse er din sikring og tryghed på et til tider skiftende og usikkert jobmarked. Det er desuden langt mere favorabelt økonomisk at være på dagpenge end kontanthjælp. For at få udbetalt dagpenge af en A-kasse skal du have været medlem i et år, have arbejdet i minimum 52 uger inden for de seneste 3 år (med mindre du er nyuddannet), være til rådighed på arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende. A-kasser er desuden gratis for studerende, og tilbyder ofte relevante kurser til dens medlemmer.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021