• Nyhed | Brug Jobordbogen til at blive klogere på jobsøgning •
Luk
Danmarks nye jobportal
Menu
Illustration af mand der banker søm i hånden

Networking

Hvad betyder det?

Networking er en aktivitet hvor man bruger tid på at udvide og vedligeholde sit netværk af forretningsrelaterede kontakter og relationer. Dit netværk er i bund og grund opbygget af alle de personer du kender, alt fra familie og venner, til nuværende og gamle kollegaer, studiekammerater osv. Networking bruges dog generelt i en forretningsmæssig sammenhæng, og specifikt til det at snakke med nye mennesker, som man mener kunne være værdifulde at have kontakt til. Det er vigtigt både at være åben over for hvilke personer der kan tilbyde værdi for dig, og hvilken type værdi det kunne være. Man skal f.eks. ikke kun tænke i, hvem der kunne give adgang til et job her og nu, men også være åben for og opsøge mennesker blot for at få adgang til deres viden og erfaringer. Det kan så senere vise sig at præsentere nogle konkrete muligheder. Er du selvstændig eller har planer om det, så er networking endnu vigtigere end hvis du er ansat eller ledig. I små og mellemstore virksomheder er dine muligheder for at gro ofte defineret af hvad dit netværk kan tilbyde dig. Sørg for at være overvejet i din networking, altså brug din tid på netværk som har værdi for dig, men tænk også over hvordan du kan tilbyde dine kontakter værdi den anden vej. Der vil generelt være større chancer for at du kan drage fordele af dit netværk, hvis I kan skabe værdi for hinanden. Uanset hvad, så vil det altid være nemmere at lave forretning med mennesker som du allerede har mødt, kontaktet eller har anden relation til. Derfor er networking en aktivitet, da det kræver at man rækker ud og tager kontakt til folk man ikke kender. Det kan være angstprovokerende for nogle, men det er noget som man sagtens kan øve sig på og blive bedre til. Derudover er det vigtigt at holde ens relationer ved lige, og afsætte tid til at tage en kaffe med en gammel kollega, eller skrive til en studiekammerat. Man ved aldrig hvor den næste jobmulighed kommer fra.

Sidst opdateret
September 28, 2021
Defineret af Arbejd.coms
Magnus Villumsen
Content Creator
Relaterede begreber

Ambitiøs

At være ambitiøs handler om at arbejde sig målrettet mod noget man ønsker at opnå; det kunne f.eks. være ens drømmejob. Som jobsøgende er det en god og vigtig kvalitet at være ambitiøs i sin søgning. Det betyder ikke, at man udelukker alle andre muligheder end ens højeste ønske, men at man ser mulighederne for at udvikle sig selv og sine kompetencer, med et mål for øje. Man kan ligeledes være ambitiøs i sin jobsøgning, ved at sætte forventninger til mængden og kvaliteten af ansøgninger man sender afsted. Det vigtigste ved at være ambitiøs er at man er vedholdende og hårdtarbejdende, for det er noget som arbejdsgivere hurtigt lægger mærke til.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021

Jobsøgningsstrategi

Når du er ledig og søger job, så er det utroligt vigtigt at være struktureret, motiveret og have en overordnet strategi for hvordan man tilgår jobsøgningen. Det handler nemlig ikke bare om, at man skal finde et job. Det handler om at man skal finde det rigtige job, og det har man lige præcis tid til at finde ud af, hvad er, når man er ledig. Det kan både være hårdt at være jobsøgende, da man vil opleve afslag og nederlag, og det kan være svært at finde motivation. En måde hvorpå at man bedst muligt tackler den udfordring det er at søge arbejde, er ved at lægge en plan. Se det som et arbejde, hvor du har tidspunkter på dagen hvor du søger, og sætter deadlines og krav til din søgning, f.eks. hvor mange jobsamtaler du vil komme til på en måned. Derudover er det en god idé at starte ud med at brainstorme på dine drømmejobs, kortlægge dine faglige og personlige kompetencer, samt skrive ned hvilke værdier du vægter højt når du skal vælge en arbejdsplads. På den måde kan du find en balance mellem hvad du drømmer om og hvad der er realistisk, og på den måde være klar over hvad du søger. Husk at hold øje med hvad din fagforening og a-kasse tilbyder af hjælp, for der vil ofte være ressourcer, events, workshops m.m. fokuseret på netop at skabe din egen jobsøgningsstrategi.

Se definitionen
Sidst opdateret
September 28, 2021