Personlighedstest
Hvad betyder det?
Forskellige mennesker har forskellige kompetencer og præferencer, og for at finde den bedst egnede medarbejder til en given stilling, så bruger mange virksomheder personlighedstest til at danne sig et overordnet billede af ansøgere. Der findes mange forskellige personlighedstests, men alle sammen indebærer at du skal besvare nogle spørgsmål, hvorfra der udledes en generel persontype. Ofte vil det indebære nogle scenarier som du skal forholde dig til hvordan du ville håndtere, eller spørgsmål om dine præferencer på en arbejdsplads. Der kan også være et socialt aspekt i testen, for at finde ud af om du vil passe ind i arbejdsmiljøet. Som sagt bruges personlighedstests ofte ved ansættelse af nye medarbejdere, men det kan også være en måde som jobsøgende at forstå sine egne ønsker og egenskaber.
Motiveret ansøgning
En motiveret ansøgning er en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor netop DU skal have jobbet eller pladsen på uddannelsen, samt hvorfor du finder det interessant. En motiveret ansøgning handler derfor om, at du fortæller virksomheden eller uddannelsen, hvorfor de har brug for dig, og hvorfor du passer ind, samtidig med at du fortæller de, hvorfor stillingen eller uddannelsen har værdi for dig. En motiveret ansøgning er, som du måske har bemærket, ikke kun noget, som du skriver til en virksomhed, når de har slået en stilling op, som vækker din interesse. En motiveret ansøgning er også noget, som flere uddannelser kræver, når du søger ind på den med kvote 2. Dette gælder særligt professionsuddannelser. Et eksempel kunne være pædagog-uddannelsen. Selvom en motiveret ansøgning bliver brugt både inden for jobsøgning og uddannelse, er det praktisk talt de samme ting, som du skal lægge vægt på. Hvilke ting det helt præcis drejer sig om, kan du læse mere om i de følgende afsnit.
Se definitionenPersonlige kompetencer
Dine personlige kompetencer er de egenskaber der knytter sig til hvem du er som menneske. Det er kompetencer som beskriver dit væsen, dine holdninger, væremåde og hvordan du arbejder. Er du kreativ eller analytisk, struktureret eller excentrisk, udadvendt eller selvstændig? Foretrækker du et arbejde med mulighed for at rejse, eller har du brug for en tryg og solid base? Svarene på spørgsmål som disse fortæller noget om din personlighed, og i dem alle ligger der forskellige kompetencer. Nogle personlige kompetencer, såsom at være engageret eller ambitiøs vil altid være vigtige for ens karriereliv, mens at det ikke er “bedre” at være god til at arbejde selvstændigt i forhold til at kunne arbejde i store teams. Den ene udelukker heller ikke den anden, og man vil som regel have nuancer af mange personlige kompetencer i sig. Det kan være godt at identificere sine personlige kompetencer, når man skal finde en egnet arbejdsplads. Derfor bruger virksomheder ofte personlighedstests til at kortlægge dine personlige kompetencer, men de er også værd at nævne i ens ansøgninger og CV, hvis man føler at de styrker ens profil i forhold til et specifikt jobopslag.
Se definitionen