Skattekort
Hvad betyder det?
Hovedkort, bikort og frikort hedder under en samlet betegnelse et skattekort, og styrer beskatningen af dine indtægter. Når du arbejder i Danmark skal du betale skat til staten, og hvilken trækprocent der skal være på dine indtægter bliver afgjort ud fra hvilket kort du bruger til det. Alle danskere må hvert år tjene et vist beløb uden at skulle betale skat. Hvis du ikke tjener over dette beløb, så skal du bruge dit frikort. Det beløb du kan tjene uden at betale skat er forskelligt fra person til person, da det afhænger af dine fradrag, hvilket igen afhænger af flere personlige forhold. Tjener du over det beløb, får du ikke et frikort, men et hovedkort og et bikort. Du skal selv fortælle din arbejdsgiver hvilket skattekort de skal bruge til at udbetale din løn, og det kan være vigtigt at forstå forskellen. Dit hovedkort skal du bruge til din største indtægt, da det er her dine afdrag er at finde. Det er altså inklusiv det beløb du må tjene skattefrit hvert år, så der bliver kun trukket skat af det beløb der går ud over det skattefrie. Har du flere indtægter på dit hovedkort kan du derfor ende med at betale for lidt i skat, og ende med at skulle betale en hel masse tilbage ved din årsopgørelse. Har du flere indtægter (f.eks. får du SU og har et studiejob ved siden af), så kan du bruge dit bikort, hvor der bliver trukket fuld skat af de indtægter. Al information om dine skattekort og skatteoplysninger finder du i din forskudsopgørelse, på https://www.tastselv.skat.dk.
Forstå din lønseddel
Når du skal modtage løn fra din arbejdsgiver får du en lønseddel, sandsynligvis elektronisk i din e-boks, hvor betingelserne for din løn er beskrevet. Det kan dog være noget uoverskueligt hvis man ikke ved hvad det er man kigge på. Herunder finder du en forklaring af nogle vigtige elementer som optræder på en lønseddel: Normtid er den normale arbejdstid i timer. Enheder vil oftest være antal timer, men kan også være andre parametre, såsom kilometer. Månedsløn er den aftalte løn for en måned ved normal arbejdstid, og omfatter også eventuel ekstra tillæg og overtid. Personalegoder dækker over omkostninger for fri internet, telefon, firmabil, sundhedssikring m.m. Pension vil ofte være opdelt i en del fra arbejdsgiver og en fra lønmodtager. ATP står for at sikre grundlæggende økonomisk tryghed i Danmark, bl.a. ved at sikre folkepension. Det lovpligtige bidrag trækkes før skat. AM-bidrag er endnu et lovpligtigt bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, og er en procentdel af summen af din månedsløn, løn for overtid, løn for forskudt tid minus eget pensionsbidrag og ATP. A-skat trækkes fra A-indkomsten, hvilket er summen af din månedsløn, løn for overtid, løn for forskudt tid minus eget pensionsbidrag, ATP og AM-bidrag. Feriepenge til fonden er et overblik over de optjente feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler. Løntræk efter skat kan f.eks. inkludere en frokostordning eller betaling til en personaleforening. Konto eller NemKonto viser den bankkonto hvor lønnen overføres til. Disp. dato er den dato hvorpå din løn står til rådighed på kontoen. Beløb er det beløb som bliver indsat på din bankkonto. Disse ting kan stå på din lønseddel på forskellige måder, men vil som regel være der et sted, under forskellige felter eller navne.
Se definitionenGrundløn
Din grundløn er den løn som du er sikret, enten gennem en overenskomst eller gennem lønforhandling, før at der tillægges satser, overarbejde e.l. Grundlønnen er ofte et udtryk for den løn du kan tjene som nyansat, er du uden tidligere erfaring eller helt nyuddannet. I den offentlige sektor er der stort set altid en overenskomst, som vil bestemme din grundløn. Det kan også være tilfældet som privat ansat, men her er det mere svingende, og ofte vil din grundløn blive bestemt ud fra en lønforhandling. Hvis man som nyuddannet ikke har en god idé om hvad man skal forvente i grundløn, så kan man med fordel undersøge den gennemsnitlige startløn for ens uddannelse her. Grundløn er forstået som den minimale løn man har krav på, hvilket i princippet kun er bindende hvis der er en overenskomst på plads. Er der ikke en overenskomst for dig, og føler du at din grundløn er uretfærdigt lav, så kan du tage fat i din fagforening som kan rådgive dig.
Se definitionen