Ifølge Frederik van Deurs fra Green Innovation Group skal du i dit CV beskrive hvad du har lært og være konkret omkring dine titler.
Intro
Jeg hedder Frederik, og jeg er co-founder og direktør for Green Innovation Group. Vi er en dansk virksomhed som har kontorer i København og i Portugal. Vi arbejder i 12 forskellige lande, og vi laver grøn forretning til god forretning. Det gør vi ved at forbinde udbud og efterspørgsel for grøn innovation. Vi har mapped 6000 grønne innovationer i Europa, og arbejder med at rådgive om grøn innovation, implementering af grøn innovation og udvikling af grøn innovation.
Råd #1
Når jeg får sendt et CV så er det der fanger min opmærksomhed, især hvad kandidaten har fået ud af de forskellige dele på CV’et. Det kan godt være rigtig flot sat op, det betyder også noget, det er vigtigt for mig at der ikke er en “wall of text”. Så bliver det meget nemt for mig at lade være med at læse det. Hvis det til gengæld er engagerende, kortfattet og løsningsorienteret så jeg kan se: “I 1997 arbejdede jeg her, det jeg fik ud af det var det her”, “I 2015-2017 der arbejdede jeg i Alfa Laval, det jeg fik ud af det, det var at jeg lærte hvordan forskellige stakeholders kommunikerer i supply chainen”, eller hvad ved jeg. Det at kandidaten viser, at der er en evne til at reflektere over tidligere erfaringer, og vise hvordan de er blevet nyttige i den kontekst de nu skal til at være en del af, det betyder rigtig meget.
Råd #2
Derudover så lægger jeg vægt på hvordan ens sprogkundskaber er, fordi vi arbejder meget med kommunikation, så hvis der er dårligt sprog i CV’et, eller der er en masse indforståede titler; jeg er ikke interesseret i om du har en MSc et eller andet. Jeg vil vide: er det kandidatgrad, er det en bachelorgrad, hvilket universitet har du læst på og hvad er den overordnede linje, og så kan jeg gå ned i detaljen bagefter. Men i første omgang så skal jeg bruge CV’et til at orientere mig i, om det her er en business studerende, er det en psykologistuderende, er det en antropolog, hvem er det som jeg sidder og evaluerer her. Det kan nogle gange blive gemt i en masse forskellige meget avancerede akademiske titler, som jeg ikke kan orientere mig i, eller som jeg ikke har tid til at orientere mig i som ansætter.
De fleste virksomheder ser dit CV som det allerførste. Hør i denne serie hvad virksomhederne forventer, du gør med dit CV for at fange dem.