CV’et beskriver fortiden og derfor skal din ansøgning ikke være en genfortælling af dit CV. Derimod skal du svare på 2 meget konkrete spørgsmål i din ansøgning. Hør her hvilke ifølge Giovanni Niese fra Businesslinker.
Intro
Hvordan skriver du en motiveret ansøgning som fanger arbejdsgiverens opmærksomhed “knips” lige med et samme?
Råd #1
Husk 15-80-5% reglen Jeg plejer gerne at inddele en ansøgning i 3 sektioner: 15%, 80% og så 5%. Og hvad skal der så stå i de forskellige sektioner?
Råd #2
Den førstes sektion de første 15% af din ansøgning, der skal du besvare 2 spørgsmål for mig som arbejdsgiver. Det er, Hvorfor lige præcis den her stilling?, Hvorfor lige præcis vores virksomhed? Hvad er der ved stillingen som gør at du har lyst til at arbejde med de her opgaver der bliver stillet i stillingsannoncen og hvorfor lige præcis vores virksomhed. Det er lige præcis der du fanger min opmærksomhed, hvor jeg kan mærke og læse frem til din motivation.
Råd #3
De resterende 80% af din ansøgning og husk lige på din ansøgning skal ikke være en genfortælling af dit CV. Jeg har som arbejdsgiver langt de fleste arbejdsgivere vi starter altid med at læse dit CV først. Og så går vi over til din ansøgning. Så dit CV der har vi allerede læst, i forhold til alt hvad du har lavet og har af faglige kompetencer i forhold til hvad du har lavet i din fortid. CV’et beskriver fortiden. Din ansøgning skal beskrive det du rent faktisk kan hjælpe mig med som arbejdsgiver. Dvs. Det du kan bidrage med. Når jeg leder efter nye medarbejdere så er det typisk at jeg har en problematik der skal løses noget der skal udvikles eller noget der skal optimeres på. Der skal du her komme ind og fortælle mig via din ansøgning hvordan du kan afhjælpe det her problem, eller opfinde noget nyt der kan hjælpe mig eller optimere på en måde som rent faktisk kommer vores virksomhed til gode. Så 80% er det du fortæller mig hvad du kan bidrage med og hvordan du kan hjælpe vores virksomhed.
Råd #4
Og de sidste 5% Der må du så gerne fortælle om dig selv og hvem du er som person i forhold til dine faglige kompetencer og i forhold til dine personlige kompetencer. Har du gjort det her, og gør du det her med de 15% og de 80% og de 5%, så kan jeg garantere dig for at du kommer til langt flere jobsamtaler end hvis du ikke gør det. Og med det sagt - held og lykke med din jobjagt og din ansøgningsskrivning.
I jagten på det rigtige job skal du forbi mange forhindringer. I denne serie deler vi virksomheders bud på hvordan du bedst navigerer i jobsøgningen og gør dig eftertragtet.